Rejs til Thailand uden at begå disse fejl

Med en søgen efter eventyr, rygsækken på ryggen og din hostelbooking i hånden står du på din Asien rejse i Thailand for første gang. 

Vi giver dig her de 10 fejl, du ikke må begå på din rundrejse til Asien i Thailand.

Skriv til os!

Disse 10 fejl skal du undgå på din rejse til Thailand

Det er tid til at udforske Thailand, men hvor godt kender du landet? Hvad er en god idé at huske, og hvad skal du ikke gøre?

Vi lærer alle af vores fejl og vi ved hvad vi taler om, for vi har alle lavet samtlige fejl. For at hjælpe dig med at dit eventyr bliver så fantastisk som muligt, har vi samlet de 10 typiske fejl her!

Thailand skrevet i sandet

1. Overskride dit budget 

Vi kender følelsen. Du vil have hele oplevelsen, koste hvad det vil. Det kan være svært at huske, hvor mange penge du har brugt i løbet af dagen, når du står på Bangla Road og bestiller din tredje Mai Thai drink.

Problemet opstår næste morgen, når du opdager, at du har brugt hele ugens madbudget på drinks, øl og shots i byen aftenen før.

Vi anbefaler derfor, at du kun tager de penge med i byen, som budgettet tillader og låser resten af dine kontanter og kort inde på dit hostel.

Budget liste med penge
Scooter kører igennem marked

2. Betale overpris på de lokale markeder

Selvfølgelig skal du opleve de lokale markeder og have souvenirs med hjem. Du skal finde din indre kræmmer frem, for priserne du får oplyst kan være overpris for varerne.

Du kan forvente at priserne du får oplyst muligvis er 3 gange så høje, som den pris de egentlig forventer.

Hvis du ikke kan komme til enighed med en sælger, så smil venligt, ønsk dem en god dag og gå videre. Oftest kan du finde varen billigere i en af de andre boder, eller også går sælgeren med til din pris. Dette tip kan være nyttigt flere steder på din rundrejse i Asien. Hvis du vil være helt forberedt til din Asien rejse, har vi alt du skal vide før din Asien rundrejse klar til dig. 

3. Bryde ordensreglerne i Thailand

Politiet i Thailand oplever, at der er to regler som mange turister bryder, når de besøger Thailand.

Den ene regel er, at det ikke er tilladt at tage euforiserende midler (narkotika), og den anden er, at det ikke er tilladt at være påvirket af alkohol, når du kører bil, tuk tuk, scooter, motorcykel eller andet køretøj.

Vi har alle hørt historier om de thailandske fængsler, så vi anbefaler (naturligvis) at du overholder reglerne.

Skilt med skrift regler
Danske pas med baggrund

4. Glemme at medbringe dit pas

Det lyder fjollet, men det er en rigtig god idé at have dit pas med dig overalt. Find en lomme inderst inde i din rygsæk, eller et andet sted hvor du kan gemme dit pas, når du har det med dig ud på eventyr.

Det kan også være en god idé at have et par kopier af billedsiden af dit pas, som du kan have liggende i din safety box på dit hotel eller hostel.

5. Betale overpris for din køretur

Spørg på dit hostel, hotel eller en guide hvad det vil koste at komme fra A til B og sammenlign denne pris med den pris, som en taxachauffør tilbyder.

Taxa og tuk tuk chauffører kan let snyde turister for mange penge, ved at tage overpris for en køretur. Specielt dem som holder ude foran hoteller og seværdigheder, da der ofte er turister her.

Du kan  spørge om de vil køre med taxameter, dog skal du huske at tjekke at de har nulstillet taxameteret og ikke ligger til den pris, der allerede står på taxameteret.

Dertil anbefaler vi også at du viser at du følger med på et kort, eksempelvis Google Maps eller andet. Så er du sikker på at din chauffør ikke tager dig ud på en længere tur.

Tuk tuk med palads i baggrund
Baht thailandsk valuta

6. Forvente at alt er billigt 

På rundrejse i Asien og i Thailand er alt billigt i forhold til Danmark, men det er ikke ensbetydende med at tingene næsten er gratis.

Mad på restauranter er billigere end i Danmark, men vil stadig koste omkring 50 kr. for et måltid.

Street food er billigere, og du vil kunne finde steder, hvor det kun koster 20-30 kr. for et måltid.

Vi har flere gode råd til, hvordan du kan backpacke på et budget og få det meste ud af pengene på din Asien rundrejse. 

7. Pakke forkert

Thailand; sol, varme, palmer og strand. Hvem har brug for en trøje eller lange bukser? Det har du!

Når du besøger templer forventes det, at du er tildækket, så du ikke viser knæ eller skuldre. Hvis du ikke selv har medbragt tøj til at dække, kan du leje det, men det er altid rarest at have sit eget tøj på.

Husk også at tage dine sko af, når du træder ind i templerne, da det anses som uhøfligt at pege sine sko i retningen af Buddha.

dame med rygsæk med sol og bjerge
Hostel reception

8. Glemme at bekræfte dine bookinger på hostels eller hoteller

Når du er på farten hele dagen, er det dejligt at kunne slappe af en i en seng, når natten falder på.

MEN!

Hvis du har glemt at bekræfte din booking, kan nogle hostels og hoteller annullere din booking, hvis de har andre, der står klar til at købe en overnatning.

9. Ikke planlægge hvor rejsen skal gå hen 

Misforstå os ikke, der er noget skønt ved at stå med en one-way flybillet i hånden, rygsækken pakket og ingen planer.

Der er dog en ulempe.

Hvis du ikke planlægger, hvor du skal overnatte, kan du risikere at komme frem til en by, hvor der ikke er plads på nogle hostels eller hoteller, eller også kan du risikere at skulle betale meget mere, end dit budget tillader.

Notér gerne hvilke steder du gerne vil se og lav en skitse over en rute. Du behøver ikke at holde dig til din skitse, men dermed har du en idé om, hvilke byer du skal booke overnatning i.

kort med computer og kamera

10. Glemme at nyde dit eventyr

Dette er det vigtigste punkt!

Vi har selv stået i et nyt land, været helt betaget af kulturen og haft alt for travlt med at nå en masse ting, så vi har glemt at nyde hele oplevelsen. Oplevelsen ved at stå i et nyt land, stå på egne ben og selv bestemme hvor du vil rejse hen.

Husk at nyde din Asien rejse, stop op, se dig omkring og tag det hele ind.

Brug for hjælp? Klik her

“Du må rejse for at lære”

Det er okay at lave fejl – vi gør det alle sammen.

Din rejse er ikke ødelagt, hvis du laver en eller flere af fejlene på listen, og vi forventer ikke at du husker det hele. Du skal nok lære det hen ad vejen og finder ud af, hvad der fungerer for dig. Vigtigst af alt er, at du kommer afsted på dit eventyr og har en fantastisk oplevelse.

Har du brug for flere gode råd til din rejse? 

Brug for hjælp? Klik her

Fortæl os om din drømmerejse og få 100% uforpligtende hjælp af en personlig rejsekonsulent

Vi bestræber os på at du får et personligt svar inden for 24 timer!