Den første rejse er den du aldrig glemmer – her får du 10 essentielle backpacker råd

Din første rejse som backpacker er formentlig den, du vil huske som den bedste. Den vil altid stå klarest i din erindring, fordi hver beslutning du tager, hvert menneske du møder og hver ting du ser, er indtryk, du oplever for første gang.

Vi ønsker at din første adventurerejse som backpacker bliver dit livs rejse og til det, har vi et par tips og tricks i ærmet. Hvis du vil blive kendt som en backpacker, der altid har en løsning og altid har styr på det hele, så læs med her.

Brug for hjælp? - Klik her!

1. Vælg hostels frem for hoteller

Vil du møde nye mennesker? Få nye venner? Opleve dit livs fester, fede adventures eller skabe et netværk over hele verdenen? Så tjek ind på et hostel.

På et hotel kan du komme til at være alene, på et hostel er du omgivet af glæde, kærlighed og god karma dagen lang. Et backpacker råd der giv dig smil på læben i lang tid.

Nye venskaber venter, og drikkevarerne smager bare bedre i selskab med andre. Hostels er din vej til en begivenhedsrig rejse og et netværk over hele verden.

2. Socialiser dig med folk første aften

Det er vigtigt at komme ind i groovet allerede den første aften. Der sker altid noget på et hostel, og du kan komme rigtig langt med en åben personlighed, et smil og en kold 6-pack. Jo hurtigere du socialiserer dig med de andre, jo hurtigere får du venner og et eventyr at se frem til på din backpackerrejse.

Smid derfor din taske på værelset, hop i tøjet, slå dig ned hvor der er mennesker, and let the good times roll!

3. Lær de lokale gloser 

Du vinder de lokales hjerter, hvis du kan sige ”tak” eller ”godaften” på deres sprog. Det hjælper dig til hurtigt at falde ind i kulturen, og det øger dine chancer for at få bedre service og bedre priser. Et backpacker råd du hurtigt kommer langt med!

I nogle tilfælde vil du formentlig opleve at engelsk slet ikke er en mulighed. At kunne begå sig i den lokale jargon, vil derfor hjælpe dig i situationer, hvor du skal finde vej, eller hvor du ikke forstår, hvad tingene koster.

Det er de små ting, der gør forskellen.

4. Del dine locations og tilmeld dig “Danskerlisten”

Dine forældre vil helt sikkert gerne vide præcist, hvor du befinder dig døgnet rundt, og de har sikkert også prøvet at overtale dig til at have ”find min iPhone” kørende, men det gider du ikke.

Del i stedet dine bookinger med dem løbende og lav dem et kort over din rejse, så de altid ved, hvor de kan få fat i dig. Tilmeld dig ligeledes Udenrigsministeriets ”Danskerliste” så du kan blive oplyst om særlige hændelser i landet, du besøger samt have trygheden i at vide, at Udenrigsministeriet ved, hvor du er.

På vores grupperejser er der en fast plan som du kan give til dine forældre, hvorved de altid ved hvor du er. Se eksempelvis en af vores mest populære grupperejser her: Grupperejse til Australien

5. Hent “pakkelisten” fra Trinus Rejser

Husk alt, men kun det nødvendige. Du vil opleve, at mange af dine ting kommer til at være overflødig last, og nogle ting kan du købe billigere på destinationen. Hvis du er i tvivl om, hvad eller hvor meget du skal have med, så tjek vores pakkeliste ud, så du kommer afsted med præcist det, du har brug for.

Brug den som inspiration da der selvfølgelig er forskel på en grupperejse til Fiji og en grupperejse i New Zealand.

6. Bliv bekendt med dit udstyr 

Dit udstyr er dit hjem og din livrem i de måneder, du er væk. Du ønsker ikke at dine sko gnaver, eller at din rygsæk sidder dårligt på ryggen, så hvad skal du gøre? Du skal teste dit udstyr inden du skal afsted.

Sørg for at gå dine sko til, åben din taske op og bliv bekendt med dens rum, eller tag rygsækken på med fuld oppakning og gå en lang tur i naturen for at få en rigtig fornemmelse af at være backpacker. Dét er nok et af de bedste backpacker råd vi kan give dig.

7. Rust dig med tålmodighed, forståelse og overbærenhed

Når du rejser rundt i Asien, vil du opleve at alt foregår i et andet tempo, end du er vant til. Bussen ankommer ikke altid til tiden, kommunikationen med de lokale kan være en udfordring, og selv om du bad tjeneren om en ”non-spicy-pad-thai”, så brænder den stadig værre end en skovbrand!

Det er vigtigt mentalt at forberede sig på, at alt ikke er som derhjemme, og derfor må du forvente at skulle væbne dig med tålmodighed for de svingende afgangstider, forståelse for den besværede kommunikation. Deraf må du også have overbærenhed for misforståelser i selve kommunikationen.

Men hey, det kan du sagtens klare! Der går et par dage, og så er du både klædt, som de lokale, og opfører dig som en, der har boet der hele dit liv. Det er netop forskelligheden vi rejser for at opleve og det er den vi vokser af – så nyd det og husk tilbage på dette backpacker råd nummer 7 – tålmodighed!

8. Backup backup backup

Sørg for, som hovedregel, at have dine vigtigste dokumenter i printet form og gemt som filer på din mobil eller lign.

Vi anbefaler at have en mappe med til de fysiske papirer, samt lave en mappe på din telefon med alle dokumenter, som du deler med din rejsemakker. På den måde kan I altid tilgå dem for hinanden.

Det vil være så ærgerligt at miste dine strandbilleder fra din rejse til Fiji eller hvad med dine optagelser fra den dag, du fik dit dykkercertifikat på Koh Tao? Dem vil du da heller ikke miste! Se flere fejl du skal undgå på din backpackerrejse. 

Derfor er backpacker rådet herfra backup backup og atter backup.

9. Tid alene er guld 

Det er vigtigt at koble af engang imellem og få lidt tid alene til at reflektere over alle dine indtryk og oplevelser.

På en grupperejse, eller selv hvis du rejser alene, så vil du være omgivet af mennesker størstedelen af tiden, og det kan derfor være godt at få lidt pusterum nogle gange. Sæt derfor tid af til en gåtur langs vandet, træk i løbeskoene og giv den alt, hvad den kan trække eller lej en cykel og få lidt blæst i håret.

Tid for dig selv giver dig muligheden for at stoppe tiden, være til stede i nuet og sætte pris på dine oplevelser. Derfor har vi i alle vores grupperejser lagt frie dage ind, så man kan tage lidt tid for sig selv eller sammen – lige præcis hvad man har lyst til. Vi ved det er vigtigt, og derfor har det været essentielt for os.

Se for eksempel vores: Grupperejse til New Zealand

10. Lav dit hjemmearbejde

At lave din research hjemmefra er lige så vigtigt som at forberede dig til din eksamen. Nej vent lige, det er faktisk vigtigere.

Du kommer langt med at kende den lokale valuta, være bekendt med området og generelt vide, hvordan du skal komme fra A til B. Medbring en rejsebog eller en e-bog, så du hele tiden har et svar på dine spørgsmål. Du kan aldrig researche for meget som backpacker.

Nu er du godt på vej til at planlægge din backpackerrejse

Så er du på vej til en god start på dine adventures og har fået en idé om, hvad du skal gøre. Hvad så med de ting du ikke skal gøre? Lige så mange backpacker råd vi har til hvad I bør gøre, lige så mange råd har vi til hvad i bør undgå. Fandt du derfor denne artikel nyttig? Så vil du helt bestemt også finde vores artikel10 fejl du skal undgå på din backpacker rejse nyttig og lærerig.

Med din nye viden i rygsækken er du klar til at erobre verdenen og rejse den tyndt for oplevelser, men pas på, at rejse er en afhængighed.

10 fejl du skal undgå på din backpackerrejse

Fortæl os om din drømmerejse og få 100% uforpligtende hjælp af en personlig rejsekonsulent

Vi bestræber os på at du får et personligt svar inden for 24 timer!