Du kan ALT i det smukke, mystiske Japan!

Landet der bliver ved med at imponere. Japan er bare noget helt specielt. Hvem havde troet, at du både kunne surfe på høje bølger, se røde aber i skoven, opleve historiske templer og komme til snefestival, i det samme land på en rejse til Asien?

Det er derfor vi er vilde med Japan! År for år bliver det her land bare en endnu større oplevelse, så det er bare om at slå til.

I denne artikel har vi udvalgt 10 steder, som vi mener man bare må opleve i Japan på sin rundrejse i Asien. Lad Japan vælte dig bagover og glæd dig til at blive beriget med information i både denne, samt resten af vores fantastiske artikler om dette smukke land.

Oplev det magiske Japan på vores Grupperejse til Japan!

Brug for hjælp? Klik her!

Se stederne du skal besøge her

1. Kyoto

Byen med maden, der imponerer, og kulturen der betager. Kyoto gemmer på en lang perlerække af overraskelser og indtryk der sætter sig ind under huden. Kyoto gemmer på nogle helt unikke oplevelser, som du ikke må snyde dig selv for, de vigtigste af dem er de følgende:

  • Fushimi-Inari-shrine (Et af Japans mest besøgte varetegn)
  • Kinkakuji Temple (guldtemplet)
  • Kiyomizu-dera templet
  • Arashiyama Bamboo Forest 

Kyoto er et sted du bare MÅ opleve! Vi kan ikke sige det anderledes.

Læs også: Undgå disse fejl når du rejser til Japan

2. Tokyo

I Japans hovedstad er der mennesker mange mennesker. Rigtig mange mennesker! I Tokyo er du aldrig alene og især ikke, hvis du bevæger dig over verdens travleste og mest befærdede fodgængerovergang, Shibuya Crossing. Vi vil anbefale dig at observere dette menneskehav i aftentimerne, da de omkring liggende bygninger er lyst op med et væld af farver, tv-skærme og reklamer. Det er ganske imponerende.

Er du mere til de højere luftlag eller måske at lære lidt om japansk kultur? Så tag turen op i Tokyo Skytree og nyd panorama udsigten over hele byen, eller dyk ned i den japanske kultur i Senso-Ji templet en tidlig morgen.

Hvis du er mere tiltrukket af nattelivet og vil se, hvordan Tokyo ser ud i nattetimerne, så slå vejen forbi Kabukicho, også kendt som Tokyo’s underholdningsdistrikt.

I Tokyo er det muligt at få gode oplevelser uden at brænde hele formuen af. Vi har en artiekel til dig med de bedste steder i Japan på et budget, så du kan få en fantastisk tur uden at stå med tomme lommer bagefter.
 

3. Jigokudani Snow Monkey Park

Ja du læste rigtigt, en Snow Monkey Park. Blot fire timer vest for Tokyo finder du byen Yamanouchi og de vilde sneaber i Jigokudani Valley. Sneaberne med hoveder så røde som en postkasse, lever en dejlig afslappet tilværelse. De bader nemlig dagen lang i varme kilder og er altid klar på at stille op til et billede fra din oplevelsesrejse! De er nemlig ganske fotogene.

I månederne januar til februar er området dækket af store snemasser, hvilket gør oplevelsen endnu mere eventyrlig og uforglemmelig. Parken er åben året rundt og sneaberne venter på dig.

4. Miyazaki

Det er de færreste der ved det, men Japan gemmer faktisk på lidt af et surferparadis i kystbyen, Miyazaki. En dag i bølgernes brus i en af Japans mest populære surf byer, efterfulgt af den legendariske solnedgang, som de lokale mener er en af Japans bedste. Jamen så bliver livet da ikke meget bedre? Her finder du også den billedskønne kløft, Takachico Gorge, som uden tvivl vil være en af højdepunkterne på din rundrejse i Asien.

Vi har desuden en liste med de bedste steder at surfe i Japan, som du bør tjekke ud, hvis du søger flere steder på din oplevelsesrejse at ride på bølgerne.

5. Amanohashidate

Okay, hold på hat og briller, når du læser det her.

En 3.6 kilometer lang sandstrækning, løbende igennem det turkisblå hav i Miyazu Bay, beklædt i en skov af japanske fyrretræer. Af de lokale bekendt, som sandbroen, der forbinder himmel og jord og er anset som et af de tre smukkeste steder i Japan. Amanohashidate strækningen har over 8000 fyrretræer, og her kan du tage cyklen fra den ene ende til den anden, eller ligge dig på stranden og nyde udsigten.

Vil du se hele herligheden oppe fra? Så er de nærliggende Amanohashidate Cable Cars klar til at give dig et spektakulært view over hele den 3.6 km lange sandstrækning og dets smukke omkransende natur.

6. Hiroshima

En tur til Hiroshima er en vigtig del af din rejse til Japan, for her står den i historiens tegn. Her går du på opdagelse i Japans allermørkeste del af historien. Du kan blandt andet se historiske levn fra atomeksplosionerne og vandre rundt i den bevægende mindepark, til ære for ofrene under bombningen af Hiroshima i år 1945.

Udover at præsentere en dybt bevægende historisk fortælling, gemmer Hiroshima også på nogle smukke oplevelser, som bestemt er et besøg værdigt. Hvad med en tur i den grønne have Shukkeien? Eller måske et vaskeægte japansk foto af Itsukushima porten som står midt ude i vandet? En ting er sikkert, Hiroshima efterlader et historisk indtryk på alle led og kanter.

7. Nikko National Park

Blot 90 min. i tog fra hovedstaden Tokyo, finder du den imponerende Nikko National Park, som omkranser både bjerge, vulkaner og indeholder fantastiske vandreture igennem vandfald og naturlige kilder.

Kegon-vandfaldet og Chuzenji-søen er de helt store attraktioner, og her bliver du mødt af alle regnbuens farver i naturens smukke omgivelser. Værd at bemærke er, at området er beliggende oppe i bjergene, så vær forberedt på at der kan være noget køligere end i Tokyo. Glem heller ikke en tur til Toshogu templet i Nikko, som faktisk er landets næststørste attraktion, og som har sin helt egen historie at fortælle.

Vandfald i skoven med træer

8. Farm Tomita

Tulipaner, lavendel og blomstermarker i alle verdens farver. I Hokkaido finder du disse smukke marker, som er et sandt vidunder. Dit kamera og dine øjne er her din bedste ven, for de kommer virkelig på arbejde i denne utrolig imponerende farvesammensætning, der samtidig er en ganske unik oplevelse på en rundrejse i Asien.

Er du glad for at tage billeder, så snyd ikke dig selv for at læse vores10 billeder du skal tage i Japan liste. 
Blomstereng i forskellige farver i Japan

9. Nara Park

Du kan stå i Kyotos historiske omgivelser, og efter blot en 45 min. togtur syd til Nara Park, kan du klappe omkring 1000 dådyr på ryggen. I denne offentlige park går dådyrene nemlig frit rundt og mænger sig med turister og lokale dagen lang.

Nara Park er en af de ældste parker i Japan, med sin oprindelse i år 1880. Hvert år flokkes folk til, for at se de rolige dyr traske rundt på lige fod med mennesket.

Dådyr på plæne i Japan

10. Sapporo Snow Festival

En snefestival? Det er I hvert fald ikke noget vi kan prale med herhjemme, så det skal du selvfølgelig opleve. Hvert år i februar måned afholdes den årlige Sapporo Snow Festival nemlig i hele syv dage, hvor du kan se alle tænkelige opsætninger i den fineste japanske sne.

De vigtigste steder at besøge er Odori Park, Susukino Site og Tsudome Site som hver især byder på alt fra massive kælkebakker til store slotte. Selv ikke billeder yder dette sted den respekt, det fortjener. Det skal ses med dine egne øjne på din rejse til Asien.

Der er meget mere at opleve i Japan!

Er du mere interesseret i Japan og måske især interesseret i de aktiviteter, som du kan komme på i Japan?

Landet er nemlig spækket med oplevelser og nogle af de bedste har vi udvalgt til dig her i vores 10 aktiviteter du skal opleve i Japan liste.

Husk at du kan opleve smukke Japan på vores Grupperejse til Japan

10 aktiviteter du skal opleve i Japan

Fortæl os om din drømmerejse og få 100% uforpligtende hjælp af en personlig rejsekonsulent

Vi bestræber os på at du får et personligt svar inden for 24 timer!