Rundrejse til Asien – Her er hvad du skal vide

Som verdens største kontinent, er der nærmest uendelige oplevelsesrejser at hente i Asien. Mulighederne for at møde spændende kulturer og imponerende templer og natur stopper aldrig.

Inden du tager afsted på din rundrejse i Asien, giver vi dig her alt du skal vide før du starter dit eventyr i Vietnam, Cambodja, Thailand eller hvor du ellers planlægger at tag hen.

Brug for hjælp? - Klik her!
Mount Fuji i Japan

Info om Asien 

Asien er for mange adventurerejsende, den fortrukne destination at rejse til og det er der god grund til. Asien byder på mange forskellige kulture, som man vil støde på, om end man rejser rundt i Thailand, befinder sig på en af Indonesiens mange øer eller færder sig igennem Cambodja.

De fleste starter deres eventyrlige rundrejse i Asien, med start fra backpackernes hovedstad, Bangkok. Herfra er der uendelig mange muligheder for hvor man kan befærde sig mod, alt efter om man vil ned mod Indonesien og øerne i syd eller udforske den skønne kultur i det nordlige Thailand, for så herefter at drage mod Laos, Cambodja og Vietnam.

Asien er et billigt kontinent at rejse i, og det er også en af de grunde til at så mange vælger at tage lige netop dertil. Muligheden for at opleve storslået natur, et vidunderligt marineliv og uforglemmelige oplevelser, er ligeledes med til at backpackere fra hele verden ligger deres vej forbi – og dette er tilslut også grunden til at rygsækrejsende har rejst dertil siden slutningen af 1960’erne.

Oplevelser i Asien du ikke vil være foruden

Om det er første eller tiende gang, du ønsker at drage mod Asien, så kommer der hermed 10 oplevelser, som du ikke bør være foruden på din rundrejse i Asien.

  1. Jungle trekking i Khao Sok i Thailand
  2. Tag dykkercertifikat på Koh Tao i Thailand
  3. Oplev Halong Bay i Vietnam
  4. Oplev det ikoniske bjerg Mount Fuji i Japan
  5. Bad på de uforglemmelige strande på Boracay i Filippinerne
  6. Besøg det magiske Angkor tempelområde i Cambodja
  7. Tag på opdagelse i det nordlige Thailand
  8. Oplev de vidunderlige Gili øer
  9. Besøg Ho Chi Minh City i Vietnam

jungle i Thaialand

1. Jungle trekking i Khao Sok

I Asien finder du et utal af forskellige jungle trekking muligheder, og den ene er smukkere, end den anden. Når du er på trekkingtur i junglen, er der mange variationer af muligheder for at opleve den skønne natur samt det vilde dyreliv, der befinder sig her.

Hvis du vil have en oplevelse i verdensklasse, kan det anbefales at tage en tur til Khao Sok Nationalpark i Thailand. Her er der mange muligheder for at finde ture, der matcher ens behov. Du kan derudover kombinere turen med en overnatning på en af de berømte tømmerflådehytter, der findes i Khao Sok Nationalpark.

Oplev dette på vores Grupperejse til Thailand!

2. Tag dit dykkercertifikat på Koh Tao

Ligesom du finder vidunderlig natur over vandet i Asien, finder du ligeså vidunderligt liv under vandet. Rundt omkring i Asien finder du nogle af de bedste dykkerspots i verden. Om det er i Indonesien, Thailand, Malaysia eller Filippinerne, du vælger at tage dit dykkercertifikat i, er du garanteret at få en oplevelse for livet.

Om man vil det eller ej, kan man ikke nævne dykning i Asien uden at komme til at nævne Koh Tao i Thailand. Koh Tao er dykkernes paradis med et utal af dykkerbutikker, barer, smukke strande samt muligheden for at få et dykkercertifikat billigt sammenlignet med andre steder i Asien.

Snorkle i Thailand
Bugt i Vietnam

3. Oplev Halong Bay i Vietnam

I det nordlige Vietnam tæt ved grænsen til Kina, finder du Halong bugten, der er et naturvidunder uden lige. Området er et af de mest populære i Vietnam og med god grund. Bugten rummer over 1600 kalkstensøer og har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 1994.

Halong bugten kan opleves på mange forskellige måder, men det anbefales enten at gøre det ved at tage på en bådtur rundt omkring i bugten, eller at du udforsker bugten i kajak på egen hånd.

Oplev dette på vores Grupperejse til Asien!

4. Mount Fuji

Oplev et af det mest ikoniske varetegn for Japan, nemlig Mount Fuji, hvis hvidklædte top umuligt kan overses.

Med sine 3.776 meter er bjerget det højeste i Japan. Mount Fuji er samtidig en aktiv vulkan, som sidst havde sit udbrud i 1707.

Bjerget kan, på grund af vejret, kun bestiges om sommeren.

Hvis man derimod ønsker at få det perfekte billede af det smukke bjerg, er de kolde måneder de bedste at besøge området, da der ikke er lige så mange skyer, der dækker for toppen af bjerget.

Oplev Mount Fuji på vores Grupperejse til Japan!

Bjerg Japan

5. Oplev vidunderlige strande på Boracay

Midt i det Filippinske øhav finder du tropeøen Boracay.

Øen Boracay byder på lækre strande med turkisblåt vand, som er flere kilometer lange.

Den mest kendte strand på Boracay er White Beach. Den er oftest at finde på lister over de smukkeste strande i verden. Ud over at øen er kendt for sine smukke strande og afslappende omgivelser, er der også gode dykkerlokationer i havet omkring Boracay. I området omkring Boracay finder du en masse små øer blandt andet Crocodille Island, hvor der er helt fantastiske snorklemuligheder.

Tag på en Grupperejse til Filippinerne!

6. Besøg tempelområdet Angkor

I Siem Reap, i Cambodja finder du ruinbyen Angkor, der er mest kendt for templet Angkor Wat.

I området findes over 1000 forskellige templer, store som små. Området er så stort, at det er umuligt at udforske hver en krog på en dag. Hvis du gerne vil opleve dette kulturrige sted, skal du sætte 2-3 dage af til dette. Som skrevet er Angkor Wat det mest kendte og besøgte tempel i området, og der er også noget helt specielt over at se solopgangen over Angkor Wat.

Ta Phrom templet er et fantastisk tempel i Angkor, og det var her at de fleste af optagelserne til den første Tomb Raider film i 2001 blev optaget.

Angkor Thom, der eftersigende skulle have været byens centrum da Angkor havde sin stortid, er noget helt unikt. Bygningerne og templerne i området er velbevarede. I Angkor Thom er Bayon templet. Et tempel, som du bare skal opleve. Grunden til dette er, at det er et af de bedst bevarede templer i området, samt et af de smukkeste.

Tempel i Ankor
Tempel med have i Thailand
Gibbonabe går på gren

7. Tag på oplevelse i det nordlige Thailand

Efter du har været på opdagelse i Bangkok, kan du passende rejse videre op til Chiang Mai i det nordlige Thailand, som byder på en masse skønne oplevelser.

Hvis du gerne vil ud og opleve, hvordan de lokale thailændere lever, kan du vælge at leje en scooter og kører en tur ud til de mindre turistpræget lokalbyer og møde lokalbefolkningen.

På turen ud til de mindre lokalområder, vil det være muligt at opleve det ”rigtige” Thailand uden for de overturistede byer.

I det nordlige Thailand kan du tage ud til Doi Inthanon Nationalpark, hvor Thailands højeste bjerg, af samme navn, ligger. I parken finder du også Mae Ya vandfaldet, som ramler 100 meter ned over en masse klipper. I området er også udkigsposter, hvor det er muligt at se den flotte udsigt ud over nationalparken.

Hvis du er til ziplining er Flight of the Gibbon et must, når du er i det nordlige Thailand. Her er der mulighed for at prøve kræfter af med en eller flere af de 30 forskellige ziplines, hvor du samtidig kan være heldig at se de gibbonaber, som holder til i området.

Et besøg til Huay Pu Keng kan også overvejes. Landsbyen er kun mulig at komme frem til via båd, hvor det er muligt at møde Kayanstammen. Stammen er kendt for deres kvinder og piger, som har ringe rundt om halsen og benene. I landsbyen kan man lære omkring deres kultur og historie.

8. Tag på opdagelse på Gili-øerne

Ude fra kysten på Lombok og tæt på fantastiske Bali, finder du Gili øerne.

Gili øerne består af 3 koraløer, Gili Meno, Gili Air og Gili Trawangan. Den sidst nævnte af den største af de tre og har et indbyggertal på cirka 800. På øerne er de eneste muligheder for at komme rundt, at gå, cykle eller tage en hestevogn.

Alle tre øer er fyldt med smukke strande, der har krystalklart vand. Hvis du snorkler ud fra øerne, er det muligt få øje på en havskildpadde eller to, da de holder til i området.

På Gili Trawangan er der flere rygsækrejsende end på de andre øer. Dette skyldes, at de tager dertil, da der her er flere barer, og overnatningsmulighederne er billigere.

På Gili Air er der ikke så mange turister, som på Trawangan. Mange ser Gili Air, som værende mere autentisk, end de andre.

Gili Meno byder på strande i verdensklasse, ikke særlig meget larm og er kendt for at være et perfekte sted, hvis du trænger til at slappe af på en dejlig strand uden for mange mennesker og for meget larm.

Uanset hvilke af de 3 øer du måtte befinde dig på, kan det klart anbefales at leje en kajak og sejle rundt i området.

Oplev Gili-øerne på vores Grupperejse til Bali og Gili-øerne!

Strand på Gili
Kvinde gynger på stranden på Gili-øerne
Bygning Vietnam
Tempel for Vietnamesisk helt

9. Besøg Ho Chi Minh City i Vietnam

Ho Chi Minh eller Saigon, som det hed tidligere, er den største by i Vietnam med omkring 7 millioner indbyggere. Byen har massere at tilbyde, og det anbefales kraftigt at du ligger vejen forbi, når du er ude på din rundrejse i Asien.

I Ho Chi Minh må du ikke gå glip af at se Cu Chi tunnellerne, der er et netværk af underjordiske tunneler på flere hundrede kilometer, som blev brugt under Vietnamkrigen. Hvis du vil vide mere om krigen, er et besøg på The War Remnats Museum et must. Her får du en masse information omkring krigen og får et stort indblik i, hvordan det var i Vietnam under krigen.

Tag et smut forbi den berømte gade Pham Ngu Lao, der er kendt for sit natteliv, sine mange barer og caféer. Dette kan især være fristende efter en lang dag på farten.

Hvis du er er til højder, anbefaler vi at besøge Bitexto Finalcial Tower, der med sine 262 meter er den højeste bygning i Ho Chi Minh. Saigon Skydeck, der ligger på den 49. etage, tilbyder en storslået udsigt ud over Saigon floden og resten af byen.

Notre-Dame Cathedral, der blev bygget da Vietnam var under fransk styre og åbnede i 1880, er også et besøg værd. Den er med årene blevet en af de helt store seværdigheder sammen med Saigon Central Post Office, som ligger tæt på. Saigon Central Post Office blev ligesom katedralen bygget under den franske kolonitid og er en attraktion, som bare må opleves, når du er i Ho Chi Minh.

Som backpacker kan man ikke besøge Ho Chi Minh uden at besøge Vietnams svar på Khao San Road, Bui Vien. Gaden er klart besøget værd og byder på alt fra massage og shopping til mad og drikke.

Hvad koster det at rejse rundt i Asien? 

Det koster overnatninger typisk i Asien

På en rundrejse i Asien, er der ikke nogen grund til at booke overnatninger på forhånd, med mindre det er på de mindre øer eller steder uden alt for mange valgmuligheder.

Prisen for overnatninger i Asien er meget billig.

I Thailand ligger priserne for sovesale fra 200-700 THB, hvilket svare til 40-140 DKK for en overnatning.

I Japan er priserne en del højere og en overnatning på en sovesal koster fra 2500-5000 JPY, hvilket svarer til 150-300 DKK.

I Cambodja ligger priserne på sovesale på omkring 10.000 KHR – 20.000 KHR som svare til cirka, 20-30 DKK.

I Vietnam er priserne fra 100.000-150.000 VND, som svarer til 50-100 DKK.

Hvis du gerne vil have lidt mere privatliv og ønsker og bo på et privatværelse med air condition, skal du nok regne med at det koster omkring 80-160 kr. mere end for sovesale. Du skal regne med at det i Japan vil kost lidt mere for et privat værelse.

På de mere turistede steder samt steder, hvor der ikke er mange valgmuligheder, skal du regne med, at det koster cirka 10% ekstra.

Japanske sedler og mønter

Det koster mad i Asien

Der er rig mulighed for at spare penge på mad på din rundrejse i Asien, hvis bare du køber din mad i street food boder og undgår at spise for meget på restaurant og på fastfoodkæderne.

På Asien rejser bruges der normalt imellem 100-150 kr om dagen på mad (Hvis ikke du spiser alle de dyre steder).

I Asien er det oftest i street food boderne at du får den bedste, samt billigste mad. En ret koster omkring 10-20 kr. i boderne. Hvis du opholder sig på turistede steder, kan prisen være en smule højere.

Fastfood restauranterne er ikke meget billigere end de er i Danmark, og du kan godt ende med at bruge flere penge end du havde forventet på f.eks. McDonalds. En ret på en af de lokale restauranter koster cirka omkring 25-50 kr.

Bræt med sushi

Sådan kommer du rundt i Asien

Den fortrukne rejseform for backpackere i Asien er bus. Oftest er det den transportmulighed, der er billigst, og infrastrukturen i Asien er de god de fleste steder.

Hvis du rejser i Thailand er tog også en mulighed og de har nogle gode toge, hvor det er muligt at sove ombord i en lille seng. Det er en god løsning, hvis du gerne vil spare penge på overnatning, men betale lidt ekstra for komforten frem for at sidde op og sove i en bus.

En transportmulighed, der er meget anvendt er færge, som bliver brugt til at komme til og fra de mange øer i Asien. Færgerne er oftest i god stand. Nogle øer er det ikke mugligt at komme til med færge, og der må du ud på nogle mindre både for at komme frem til destinationen.

Det koster det at komme rundt i Asien

Flyrejser i Asien er rimelige billige, hvis du rejser med Air Asia eller Nok Air. Holder du øje med deres hjemmesider, har de tit nogle gode kampagner, og det koster typisk ikke mere end 200-300 kr. mellem de større byer. Dette er uden baggage, men det kan tilkøbes meget billigt.

En længere bustur på 6-7 timer koster omkring 50-100 kr. Hvis det er om natten er prisen omkring 100-200 kr., alt efter hvor langt det er.

En længere togtur på 10 timer varierer i pris. Om dagen koster det cirka 100-200 og om natten koster det omkring 150-300, hvis det skal være et tog, hvor du har muligheden for at sove på. Prisen afhænger selvfølgelig også af, hvilken klasse du vælger. Vi har taget udgangspunkt i, at du rejser på anden klasse.

I de større byer er priserne for offentlig transport også billigt, en busbillet koster mellem 2-8 kroner og en togbillet fra 7-12 kroner.

Hvis I skal rejse med taxa, råder vi jer til at se, om I kan finde en taxa, der kører med taxameter, da man oftest ender med at betale overpris i taxier uden taxameter.

Som backpacker i Asien er det at køre i Tuk Tuk noget, de fleste gerne vil prøve. En Tuk Tuk chauffør vil oftest prøve at få dig til at betale overpris, så vores råd er, at du skal prutte om prisen så meget som muligt, for ikke at betale alt for meget for din tur.

Hvis I bliver tilbudt en utrolig billig Tuk Tuk tur, så lad vær med at tage den, da chaufføren vil kører jer rundt til forskellige butikker og forsøge at få jer til at købe ting, I ikke har brug for.

Ella tog

Dagligt budget

Så længe du bor på hostels og så vidt muligt undgår at bo på privatværelser, så kan du sagtens klare dig med et budget på 150-200 kr. dagligt. Samtidig kan du forsøge at spise i street food boder eller på restauranter, der ikke er alt for dyre, så tit du kan.

Hvis man derimod ønsker at bruge lidt flere penge på mad og overnatninger, så vil et dagligt budget på 300kr. være mere passende.

Rejser du i Japan, skal du nok regne med at ens budget skal være det dobbelte.

Vær dog opmærksom på, at hvis du drikker meget alkohol, påvirker dette dit daglige budget.

Hvornår er det bedst at rejse til Asien?

Vi plejer at sige, at det bedste tidspunkt at rejse til Asien er mellem november og april, men eftersom at Asien er stor, så kan det svinge meget, alt efter hvor du rejser i Asien.

Thailand

I Thailand, er det bedste tidspunkt at rejse til mellem november og februar, da vejret i dette tidsrum er bedst. Det regner ikke særligt meget og temperaturen er omkring 30 grader. I denne periode er det også højsæson i Thailand, og derfor kan priserne være højere end på andre tidspunkter af året. De varmeste måneder i Thailand er april og maj.

Regnsæsonen går fra juni til oktober, men du kan godt rejse til Thailand i regnsæsonen. Det kan godt regne ekstremt meget på visse tidspunkter af døgnet, men det er oftest kun få timer om dagen.

SE: Grupperejse til Thailand med danske unge

Jungle i Bangkok
Bjerge i Indonesien

Indonesien

I Indonesien, er april til oktober de bedste måneder at rejse dertil. Temperaturen ligger på 25-30 grader og det er ude for regnsæsonen.

Fra juli til september er det højsæson, og du kan derfor opleve at priserne er lidt højere, end de er på andre tidspunkter af året.

SE: Grupperejse til Bali med danske unge

Vietnam

I Vietnam svinger vejret, alt efter hvor i landet, du rejser. I den centrale del af Vietnam, omkring Nha Trang og Hoi An, er det bedste tidspunkt fra januar til maj. Det er ude for regnsæsonen og temperaturen ligger mellem 23-30 grader.

Hvis du rejser i Vietnam mellem juni og august, er områderne omkring Hanoi bedst. Generelt er det varmest i Vietnam mellem marts og april, og regnsæsonen er fra maj til september.

SE: Grupperejse til Asien med danske unge

Grotte i Vietnam
Vandfald i nationalpark i Cambodja

Cambodja

I Cambodja, er det bedste tidspunkt at rejse dertil mellem november og maj, da det er uden for regnsæsonen.

Fra november til februar, er det lidt koldere end de andre måneder, men det er stadig varmt, og temperaturen ligger omkring de 30 grader. Højsæsonen ligger ligeså i denne periode, og her kan der forekomme højere priser.

SE: Grupperejse til Asien med danske unge

Japan

I Japan varierer vejret, alt efter hvor du er i landet. Det er svært at sige hvilken årstid, der er den bedste at rejse til Japan i, da det afhænger af hvad du foretrækker.

Om sommeren kan du bade på en af de lækre strande. I efteråret kan du opleve de utrolige skønne efterårsfarver, også kaldet koyo. Om vinteren kan du stå på ski, og i foråret kan du opleve sakura, som er kirsebærblomstringen.

Temperaturen ligger i sommermånederne omkring de 25-30 grader, så hvis du gerne vil have varme, er dette det bedste tidspunkt at rejse til Japan på.

SE: Grupperejse til Japan med danske unge

Mount Fuji og kirsebærtræer
Palmer på strand med solsenge

Filippinerne

Oplevelsesrejser til Filippinerne er bedst i perioden fra november til maj, da der falder mindst regn på dette tidspunkt. Mellem november og februar er temperaturen på omkring de 25 grader, hvor fra marts til maj er der over 30 grader. Hvis du ønsker at besøge Filippinerne i sommerperioden, er det den sydlige del af Filippinerne, der er det bedste sted for dette, da du derved undgår for meget regn.

Hvis du vil være på den sikre side, er november til maj, perioden med bedste vejr i Asien.

SE: Grupperejse til Filippinerne med danske unge

Den smukkeste natur og de sødeste mennesker

Så har du vist også fået en ordentlig bunke information om Asien og dog kun en lille bid af, hvad du kan forvente af dette enorme kontinent. Der er så mange seværdigheder at se og så mange steder at opleve, at vi slet ikke ved, hvor vi skal begynde.
Det kan være du ved det!

Vil du høre mere om Asien?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fortæl os om din drømmerejse og få 100% uforpligtende hjælp af en personlig rejsekonsulent

Vi bestræber os på at du får et personligt svar inden for 24 timer!