Dette skal du vide før du rejser til Gili-øerne

Hvis du drømmer om idylliske strande, at kunne snorkle direkte fra kysten og bade i krystalklart vand så er Gili-øerne stedet for dig.

Vi kommer her med vores guide til de fantastiske øer, der indgår i rundrejser til Bali, som også er kendt for at være Sydøstasiens svar på Maldiverne.

Se vores Grupperejse til Bali og Gili-øerne med en dansk gruppe!

Brug for hjælp Klik her!
De 3 Gili-øer

Lidt fakta om de tre øer

Gili-øerne dækker over de tre øer, Gili Trawangan, Gili Meno og Gili Air. De har alle mange ting tilfælles, blandt andet, deres lækre strande, det vidunderlige liv, der er undervand, samt den fantastiske ”laid-back” atmosfære, der er på øerne.

Der er ingen køretøjer på øerne så det hele foregår til fods med hestevogn eller på cykel.

Selvom øerne har så mange ting tilfælles, er der stadig stor forskel på de små øer, som ”Gili” betyder på indonesisk.

Læs også: Top 10 oplevelser på Bali og Gili-øerne 

Gili Trawangan

Dette er den største og mest udviklede ø af de tre. Øen er kendt for at være en større fest ø end de andre. Når det er sagt er det stadig muligt at finde den afslappende atmosfære på øen. På øen er der mange restauranter og hyggelige barer.

Der er utrolige smukke strande på øen, og snorkler du ud fra strandene, er der stor mulighed for at se skildpadder og fisk i mange forskellige størrelser og farver.

Et lille tip hvis du ikke er til for meget larm; find et hostel eller hotel der ligger væk fra strandpromenaden. Der kan være meget larm i aften og nattetimerne, på grund af de mange barer og pubber.

Kvinde i pool på Gili-øerne

Gili Meno

Den midterste ø i den mindre ø-gruppe er Gili Meno. Øen der er den mindste af de tre, er kendt for at være destination for mange bryllupsrejser. Hvis I er et kærestepar, der rejser sammen, så væn jer til at de lokale spørger jer, om I er på honeymoon.

Meno er også et populært sted at opleve det dyreliv, der er på øerne.

Strandene på Meno er lidt bedre end dem der er på Trawangan, og på snorkleture kan man være heldig at møde skildpadder ikke så langt fra land. På Gili Meno, er der også et skildpaddereservat, som sikrer, at havskildpadderne har det godt.

Læs også: Hvorfor en ungdomsrejse kan være det bedste du kan bruge dine penge på

Statue på gili-ø

Gili Air

Gili Air er den af de tre øer, du skal tage til, hvis du ønsker mindre larm og færre turister end på Trawangan, men samtidig ønsker lidt mere liv end på Gili Meno.

Gili Air er den af øerne, der ligger tættest på Lombok. Gili Air, tilbyder stort set det samme som sine søskende øer. Her er dejlige strande, gode snorklemuligheder, afslapning og mulighed for at gå ud og få en drink om aftenen.

Gili Air er dog mere autentisk end de to andre og du kan her finde små landsbyer med de små traditionelle huse. Her kan du købe alverdens små skulpturer og andre ting, de lokale har kreeret.

Steder som du skal opleve på Gili-øerne!

Grunden til man besøger Gili-øerne er ikke fordi man vil opleve de helt store seværdigheder, som på en rundrejse til Bali. Der er dog stadig nogle ting som man skal opleve når man er på øerne.

Her er 7 steder på Gili-øerne som du skal opleve på din backpacker rejse til Gili-øerne.

  1. Gili Meno Turtle Sanctuary
  2. Sama-Sama Reggae bar 
  3. Gili Trawangan view point
  4. Besøg natmarkedet
  5. Gili Meno Saltsø
  6. Oplev ”The Nest”
  7. Prøv at gynge på Gili Air

Gili Meno Turtle Sanctuary

Hvis du er interesseret i havskildpadder og gerne vil lære mere om dem, så er et besøg på skildpaddereservatet helt klart et sted, du skal besøge.

Reservatet sørger for, at æggene bliver udklækket i et sikkert miljø og sørger for, at de nyfødte skildpadder får de bedste muligheder for at overleve, når de bliver sluppet fri i havet.

Sama-Sama Reggae bar

På Gili Trawangan, finder du Sama-Sama bar, som du skal besøge, hvis du ønsker at få en drink eller to.

Baren tilbyder en fantastisk stemning og reggaemusik. Hvad er bedre end reggaemusik, sommer og en kold øl?

På baren er der også ofte livebands, der kommer og spiller musik og er et perfekt sted for unge rejsende.

Gili Trawangan Viewpoint

Når du er på Gili Trawangan, må du ikke snyde sig selv for at se solnedgangen fra øens højeste punkt.

Fra udkigsstedet er det muligt at se den skønne udsigt udover de andre øer samt Lombok og Bali.

Dette er et helt fantastisk smukt viewpoint, som også er værd at fotografere og samtidig en mulighed for at slappe helt af i dig selv og bare nyde udsigten.

Besøg natmarkedet

Tag en tur forbi markedspladen, som ligger ved bådmolen på Gili Trawangan. Markedet bliver afholdt hver dag fra kl. 18:00 Her bliver der solgt alverdens ting og sager, og du kan købe mad billigt.

Her er der mulighed for at smage nogle af de skønne lokale retter, som f.eks. nasi campur, der består af ris, grønsager, kød, peanuts og stegte nudler.

Gili Meno saltsø

På den vestlige og mere rolige side af Gili Meno ligger saltvandsøen.

Saltvanssøen byder på naturskønne omgivelser.

Ved søen er der et helt utroligt dyreliv, og der er mulighed for at spotte varaner, blå isfugle og andre vidunderlige tropiske dyr.

Oplev ”The Nest”

Lige ud fra kysten på Gili Meno finder du denne fantastiske samling af skulpturer, der ligger nede på havbunden.

Stedet er populært at snorkle ved, da der udover skulpturerne også er enormt mange fisk.

Vi kan love jer for at I ikke bliver skuffet når I besøger The Nest.

Prøv at gynge på Gili Air

Rundt omkring på de tre øer er der gynger, der hænger ude i vandet på stranden.

På Gili Air finder du gynger forskellige steder ude i vandet. De fleste er dog ejet af barerne på stranden.

Det koster ikke noget at prøve dem, så fyr den af på denne prægtige lokation.

Trinus Tip

Hvis du vil tage det perfekte billede, så er gyngerne på Gili Air det perfekte sted til et Instagramværdigt et af slagsen. Venter du til solnedgang, kan du især få et fuldstændigt guddommeligt billede. Oplev dette på vores Grupperejse til Bali og Gili-øerne!

Hvad koster det at rejse på Gili øerne?

Overnatninger

For en overnatning på hostel i et dormroom, skal du nok regne med at bruge 75.000-150.000 IDR/ 32-65DKK, nogle steder vil du opleve at prisen kan være en lille smule højere.

Hvis du ønsker et privat værelse på et hostel, koster det omkring 250.000 IDR/ 110DKK pr overnatning. På de fleste hostels er det normalt, at der er WiFi, A/C og brusere med varmt vand. Det er dog ikke alle, der tilbyder dette, så det skal du barevære opmærksom på, når du booker.

Hvis du gerne vil have en overnatning på et hotel, skal du regne med, at det koster fra omkring 300.000 IDR/ 130DKK, for et privatværelse med dobbeltseng, morgenmad, WiFi og A/C.

Dobbeltseng på hostel

Mad

De fleste retter koster omkring 25.000 – 80.000 IDR/ 10-33DKK. Det er typisk de lokaleretter, som nasi goreng og nie goreng, der fås til denne pris.

På en middelklasses restaurant koster en ret omkring 80.000 IDR/ 33DKK.

På de mere dyre hoteller og restauranter, bliver det oftest tillagt et gebyr på 10-20%. Dette skal du være opmærksom på, da det ikke er noget, som du altid bliver informeret om.

Spisepinde og tallerken

Dagligt budget

Ens daglige budget, som backpacker på Gili-øerne, burde være omkring 430.000 IDR/ 180DKK.

Dette gælder dog kun, hvis du bor på de billige hostels og spiser billigt. Hvis du derimod ønsker at bo en lille smule bedre og have råd til at spise lidt dyre retter, så vil et dagligt budget på 800.000 IDR/ 340DKK være mere passende.

Hvis du rejser til Gili-øerne i højsæsonerne, kan der forekomme højere priser.

Højsæsonerne er fra juli – august og igen fra december – januar.

Tips til at spare penge

Lej en cykel

Der er som sagt ikke nogen motordrevne køretøjer på Gili-øerne, så at leje en cykel for at komme rundt er oplagt og koster ca. 20 kr. om dagen.

Prut om prisen

Som de fleste steder i Asien, skal du også prutte om prisen på Gili-øerne for at få de bedste priser.

Spis i gadekøkkenerne 

De lokale retter er utrolig gode, så der er ikke nogen grund til ikke at spise dem fra de lokale gadekøkkener. Det er også her retterne er billigst.

Kvinde gynger på stranden på Gili-øerne

De små øers fristelser er værd give sig hen til

Lækre strande og en flugt fra de proppede markeder er, hvad Gili-øerne giver dig. Om du trænger til afslapning, at feste eller udforske nye steder, så har du alle muligheder her.

Gili-øerne er bare en lille del af det fantastiske Indonesien, hvor rundrejser til Bali, som er en populær destination i dette land, også er en af vores favoritter.

Vil du høre mere om Bali og Indonesien?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fortæl os om din drømmerejse og få 100% uforpligtende hjælp af en personlig rejsekonsulent

Vi bestræber os på at du får et personligt svar inden for 24 timer!