Rejse på budget i Japan? – Intet problem
At rejse til Japan har nogle gange haft et ry for at være en dyrere affære, men det er faktisk lidt en skrøne, og noget der hører fortiden til.
I dag kan du sagtens klare dig for omkring 300 kr. om dagen og stadig kunne gå på sightseeing, spise autentisk mad og have et solidt tag over hovedet. Det kræver blot, at du ved hvor du skal gå hen.
Derfor har vi gjort vores hjemmearbejde og sørget for at dit adventure i Japan bliver så billigt som muligt, men samtidig så rigt som muligt på oplevelser og kvalitet, som en rundrejse i Asien og Japan bør være.
Budgetvenlige destinationer
De følgende steder er nøje udvalgt af os, med intentionen om at din opsparing skal holde så længe som muligt. En rejse til Japan er nemlig ikke en billig rejse, men den kan gøres billig. I vores grupperejser til Japan har vores tilgang været en blanding af budgetvenligt og at I virkelig ikke må gå glip af noget. Lige præcis den kombination har vi erfaret er den helt rigtige, hvorfor at vi kan garantere den bedste grupperejse til Japan!

1. Sapporo
På øen Hokkaido finder du byen Sapporo, som ligger omkranset af nogle af Japans flotteste bjerge. Byen bliver i de kolde måneder brugt som en transitby for tusindvis af skientusiaster, hvorfor priserne også er høje. Kommer du derimod i de varmere sommermåneder, kan du nemt finde både billige hostels og hoteller, samt nyde nogle af byens mange gratis attraktioner. I byen Sapporo finder du bla. de offentlige parks, Nakajima, Odori & Moerenuma, som alle er utrolig smukke og ganske gratis at besøge.
Udenfor vintersæsonen kan du sagtens finde overnatninger for 120 kr. pr. nat og skulle du gå hen og blive sulten, så tilbyder restaurationskvarteret ”HUG Eat” alt fra seafood til traditionelle japanske retter. Alt sammen til meget få penge. I de varme måneder, er Sapporo i den grad en backpackers bedste ven. En god løsning til en billig grupperejse.
Læs også: 10 tips til at backpacke på budget
2. Kobe
Det billigere alternativ til storbyen Osaka. Kobe er så meget mere end blot kobekød og lækker mad. Faktisk er det en af Japans ti største byer, men som ”lillebroren” til Osaka, tilbyder den også nogle helt andre priser.
Se bla. den smukke Sorakuen Garden, oplev byen fra oven i Nunobiki Ropeway gondolerne eller nyd lyden af det imponerende Nunobiki vandfald. Kobe har et bredt udvalg af gratis aktiviteter og oplevelser til ganske få penge.
Når det så er sagt, så er en tur til Kobe ikke fuldendt uden at have forkælet sig selv med det verdensberømte kobekød. Du kan nemt købe dig fattig, fordi det kommer med en høj pris, men hvis du besøger steder som Yazawa Main Branch eller Shinnihon til frokosttid, så kan du slippe afsted med langt færre huller i din pengepung og fortsat få den ultimative rundrejse i Asien.

3. Okinawa
- Gratis strande i absolut verdensklasse? Tjek
- Billige campingsites med havudsigt? Tjek
- Sove på en ø for blot 120 kr. pr. nat? Tjek
Turen til Okinawa kan være variere i pris alt efter sæson, men når først du er landet i dette paradis, så kan du klare dig på et budget, der får alle backpackere til at trække på smilebåndet.
Slå et smut forbi et af de lokale markeder, se de underjordiske tunneler i Okinawa World eller nyd dagen på stranden med en badebold i højre hånd og en kold drink i venstre. Okinawa er Japans subtropiske paradis.

4. Osaka
Byen der er kendt som Tokyos lillebror, men til gengæld vinder titlen som storebror, når det kommer til mad. Osaka er en sulten backpackers drøm, fordi udvalget her er uendeligt og priserne uimodståelige. På byens lokale gadekøkkener, kan du købe de mest smagfulde og ingrediensfyldte måltider i mands minde til blot 30-40 kr. pr. ret. Det er da sød musik i enhver backpackers ører?
Byen med dets uendeligt mange neonlys, er også kendt for at have et godt øje til lidt kolde drikkevarer. Du vil derfor kunne finde billige deals på fri bar, og så ved vi jo alle sammen godt, hvad klokken er slået. Osaka er byen, hvor du som backpacker kan leve som en rigmand, uden at skulle betale i røde tal på kontoen dagen efter. Det er da den eminente løsning til en billig grupperejse.

5. Kamakura
Med en historie så rig som Kyoto og med et markant billigere prisniveau end den nærliggende by Tokyo, er Kamakura et oplagt stop til din rejse på et budget. Her kan du tage på stranden, se solnedgangen gå ned over Mt. Fuji på en klar dag og blive kulturelt inspireret af et af de utallige gratis templer i byen.
I Kamakura finder du også landets næststørste Buddha statue, Kamakura Daibutsu, som bestemt også er et besøg værd på din rejse til Asien. Kamakura er for dig der søger en pause fra storbyernes intensitet og ønsker at gå på opdagelse i Japans indre kultur.

6. Tokyo
Hovedstaden? Jamen den kan da næsten kun være et dyrt bekendtskab?
Svaret er faktisk nej, fordi ligesom med alt andet, så er det præcis, hvad du gør det til. Vil du opleve Tokyo på et budget, så er det bestemt også muligt.
En tur i Imperial Palace East Gardens eller Yoyogi Park er ganske gratis, og vil du en tur forbi det imponerende Tsukiji Market eller verdens travleste fodgængerovergang, Shibuya Crossing, så koster det dig blot en togbillet eller et par vandreglade fødder.
Af andre gratis attraktioner er det værd at nævne Senso-Ji templet, den guddommeligt smukke port ved Meiji-Jingu shrine, eller sågar frihedsgudinden i en Japansk replika udgave, som kan spottes fra den 918 meter lange Rainbow Bridge. Tokyo kan opleves billigt, hvis du gør det billigt.

Japan er fuld af overraskelser
Der kan du bare se!
Japan kan sagtens opleves uden at skulle springe banken og med lidt taktisk snilde kan du og dine venner gøre jeres rundrejse i Asiens Japan til et sandt festfyrværkeri.
Kan du, ligesom os, SLET ikke få nok af Japan?
Læs vores ”10 steder du skal besøge i Japan”. Er det din første tur til dette unikke land, så er vores artikel ”5 ting du skal huske inden du rejser til Japan” klar til dig.