Er du klar til paradis?

Tropiske rejser til Thailand, eksotiske ture til Filippinerne og eventyrlige oplevelser på Bali. Vi har udvalgt det absolut bedste til dig, der skal på rundrejse i Asien i dit sabbatår.

Drømmer du dig mod varme himmelstrøg og oplevelser på samlebånd, så synes vi, at du skal rejse med Trinus Rejser til disse fantastiske øer

Asiens enestående øer

1. Koh Lipe i Thailand

Hvis du ønsker at komme sydpå, sådan rigtig sydpå, hvorfor så ikke rejse til Thailands sydligst beliggende ø? Vi snakker kridhvide sandstrande, dykning på havets bund, friskfanget skalddyr på Sunrise Beach og festlige aftener på Pattaya Beach.

Indsejlingen til denne ø er guddommelig smuk og selvom Koh Lipe tager lidt ekstra tid at komme til, så er det hele turen værd. Det her er et tropisk paradis på en oplevelsesrejse.

2. Boracay i Filippinerne

En af de mest populære øer blandt backpackere i Filippinerne og med rette, for her er skønnere end skønt. Her er vandsport i alle udstrækninger, hængekøjer i alle palmer og ilddans under en krystalklar stjernehimmel på en smuk sommeraften.

På Boracay klarer du det meste til fods, og hvis du har brug for en lur eller ønsker at opretholde din kulør, så er den 4 km lange sandstrand, White Beach, lige noget for dig. Forresten, så er der en gennemsnitstemperatur året rundt på 28-31 grader. Det er jo lige til at klare.

3. Koh Phi Phi i Thailand

Billederne du altid har drømt om, strandfesterne du ikke vidste fandtes og en stemning så fortryllende, at du glemmer tid og sted. Koh Phi Phi er bare helt sin egen. På denne vidunderlige ø kører der ingen biler, der er ildsshow på stranden hver aften og udkigsposten fra toppen af øen, er en oscarstatuette værdig.

Koh Phi Phi er en vaskeægte backpacker-ø, så hvis du søger fester i verdensklasse, de største grin og venskaber over hele verden, så er en rejse til en af Thailands fedeste øer det oplagte valg. En af vores egne personlige favoritter, Koh Phi Phi, er bare noget helt særligt, og en rundrejse i Asien bør inkludere dette.

4. Palawan i Filippinerne

Den femte største ø i Filippinerne byder på både klatring, vandreture, grotter, fantastiske muligheder for snorkling og dykning, samt noget af det mest farverige vand du nogensinde kommer til at se.

I den nordlige del af øen finder du det populære spot El Nido, som du med sikkerhed har set billeder og videoer af før. Det det her sted er nemlig indbegrebet af filippinsk paradis! Palawan er især kendt for sine betagende klippeformationer, som sammen med det turkisblå vand, skaber rammerne for de perfekte billeder til evigt minde om din rejse til Asien og Filippinerne.

5. Bali i Indonesien

Du har godt hørt om den ikke? Øen med alle surferne, de store vandfald og de farverige rismarker? – Hvis ikke, så lad os lige genopfriske din hukommelse. Bali er det sted, der altid popper op på dine sociale medier, og som ligner en helt anden planet.

Det er stedet, hvor backpackere flokkes til for at feste i Kuta, hvor Her mødes kultur og natur i et fortryllende møde i Ubud og hvor opdagelsesrejsende drager til Lovina for at spotte delfiner og se øens smukke solnedgange. Alene navnet ”Bali”, vækker noget eksotisk til live gør det ikke? En rejse til Bali er en rejse i den Indonesiske kultur og en oplevelse i et vaskeægte paradis.

6. Koh Rong i Cambodja

En kort sejltur fra kystbyen, Sihanoukville, finder du uforglemmelige sandstrande og imponerende junglelandskab på Cambodjas største ø, Koh Rong. I Sihanoukville på fastlandet er der gang i gaden. Der er fester på både strand og hav dagen lang, men på Koh Rong kan du finde dit indre zen og lade dig forsvinde væk i palmernes skygge.

Koh Rong er de senere år blevet en populær backpackerdestination, og derfor vil du altid kunne finde nogle festlige indslag. Koh Rong er dog hovedsageligt et afslappende paradis. Sørg især for at besøge Pagoda Beach og Long Beach, hvor du kan sejle i longtail boats og farveteste din tanline op imod de kridhvide sandstrande.

7. Bohol i Filippinerne

De såkaldte ”Chocolate Hills” er nok Bohols absolut største attraktion og med rette. Navnet kommer af farven på græstoppene, som i de tørre måneder går fra grøn til brun og derved kommer til at ligne et landskab af naturlige chokolade fontæner.

Naturen på denne ø er dybt imponerende og Mag-aso vandfaldet, Francisco Dagohoy grotterne og de unikke muligheder for at spotte hvaler og delfiner i øens omkringliggende bugter, gør Bohol til noget helt særligt. En oplevelsesrejse til Fillipinerne er ikke fuldendt uden en tur til Bohol.

8. Koh Samui i Thailand 

Thailands næststørste ø, Koh Samui, er et sandt backpacker-mekka. På Koh Samui finder du hostels til enhver smag og backpackere fra alle verdensdele, der alle søger det samme. Nemlig fest, farver, venskaber og eventyrlige oplevelser.

Koh Samui er en populær destination for grupperejser og unge rejsende generelt, hvorfor denne ø er det perfekte spot til at kickstarte din sabbatårsrejse på den mest farverige facon. Øen opleves bedst på en scooter, så spænd hjelmen, kør forsigtigt og gør dig klar til følelsen af frihed, når den er allerbedst.

9. Gili-Øerne i Indonesien

Tre bittesmå øer, en kort sejltur fra Bali og et af de sikreste og billigste steder at dykke på verdensplan. Gili Trawangan, Gili Meno og Gili Air byder dig på alt fra iskolde kokosnødder til varme tropenætter, og vi kan slet ikke få nok af de her tre pragtfulde øer.

På den største af øerne, Gili Trawangan, finder du de store fester og de bedste steder at dykke. På Gili Meno, den mindste af øerne, finder du et afslappende paradis hvor du kommer helt ned i tempo og på Gili Air finder du ”the best of both worlds”. Fælles for dem alle, er de skønne strande, de unikke muligheder for at opleve livet under vand og den sociale stemning, der gør det nemt at møde nye mennesker. Gili-øerne er egentlig bare fantastiske.

10. Koh Tao – Thailand

Bounty ø, dykkerparadis, og skildpaddeøen, ja kært barn har mange navne og Koh Tao lever i den grad op til hvert og et. Er du i tvivl om, hvor du skal tage dit dykkercertifikat? Koh Tao venter på dig med nogle af markedets billigste priser og bedste faciliteter på din rejse til Asien. Det er bare på med dykkermasken og så er du klar!

Er du mere til at tage nogle fantastiske billeder? Så er de to viewpoints John-Suwan Viewpoint og Koh Nang Yuan Viewpoint lige spottet for dig med udsigt over hele Bounty øen. Godt nok er Koh Tao en af de mindste øer i Thailand, men den er i blandt de største, når det kommer til oplevelser og eventyr.

Asien rummer et sandt ø-paradis

Du finder masser af aktiviteter, steder at nyde freden og de sublime udsigter i Asien. Nogen gange er de mindste prikker på verdenskortet, nogle af de mest værdifulde og mindeværdige destinationer.

Vi ved, du gerne vil forevige de bedste minder og de smukkeste steder, så vil du gerne kende de absolutte steder at få det perfekte billede, så læs videre i vores artikler om billeder du skal tage i Asien”.

Vil du tage de fedeste billeder?

Fortæl os om din drømmerejse og få 100% uforpligtende hjælp af en personlig rejsekonsulent

Vi bestræber os på at du får et personligt svar inden for 24 timer!