5 steder du skal opleve på din dykkerrejse i Thailand

Thailand er et de mest populære steder på din rundrejse i Asien du kan tage dit dykkercertifikat, og der er god grund til at din dykkerrejse skal starte her. Ikke nok med at du får utroligt meget for pengene i Thailand, så er kvaliteten utrolig høj.

I Thailand er der mange koralrev og de har et utroligt undervandsliv, hvor det er muligt at dykke med rokker, farverige fisk og hvis man er heldig; hvalhajer. Sigtbarheden er i top, vandet er roligt uden for mange bølger og adventure oplevelser venter på dig her. Temperaturen er omkring 28 grader, så der kan umuligt være noget at klage over.

Vi har samlet de 5 bedste destinationer til din dykkerrejse i Thailand.

Brug for hjælp? - Klik her!
Dykker i thailand

1. Koh Tao det ultimative sted at tage dit dykkercertifikat

Koh tao eller Skildpaddeøen, som det bliver oversat til, er en ø for sig. Hele øen er viet til dykning, og er stedet i Thailand, du finder flest dykkerbutikker og udbydere af dukkerture.

Koh Tao er beliggende i den Thailandske Golf, ikke langt fra de kendte øer Koh Samui og Koh Phangan. Rundt om Koh Tao er vandet krystal klart og med mange bugter, er stedet perfekt til dykning. Der er over 25 forskellige dykkerspots rundt omkring den forholdsvis lille ø. Koh Tao er kendt for, at der hyppigt svømmer hvalhajer rundt i området, så hvis du er heldig, kan du dykke med verdens største fisk.

De 3 bedste dykkerspots ved Koh Tao er:

  • Chumphon Pinnacle
  • Koh Nang Yaun
  • Shark Island.
Shark island, Koh Tao - godt sted til din dykkerrejse

2. Koh Lanta

Koh Lanta, er kendt for at være øen at tage til, hvis du trænger til at slappe af og gerne vil have stranden for sig selv på din dykkerrejse i Thailand.

Rundt om Koh Lanta er der ikke de bedste steder at dykke, men en kort bådtur derfra finder du Koh Lanta Marine Nationalpark. I marineparken er nogle virkelige skønne områder, som har en af de højeste bestande af hvalhajer i verden. Området er udover dette kendt for at have en bestand på over 100 forskellige fiskearter samt leopardhajer, der er hyppige at finde i området.

De 3 bedste dykkerspots ved Koh Lanta er:

  • Hin Muang
  • Hin Daeng
  • Koh Haa
Koh Lanta - strand - tæt på Marineparken der tilbyder gode dykkermuligheder

3. Phi Phi

Et af de mere populære steder at dykke i Thailand er ved Phi Phi øerne. Stedet er kendt for at være et af de bedre dykkersteder i Thailand. På grund af de mange bugter, du finder rundt om øerne, er der gode forhold for begyndere, da vandet er roligt og sigtbarheden er i top. Med 15 forskellige dykkersteder, er du sikker på at finde et sted, der er det perfekte.

Kalkstensklipperne der er ved Phi Phi øerne forsætter ned i vandet og gør at du kan finde en masse spændende huler og kløfter, som du kan dykke ved. Stedet er kendt for at der er mange havskildpadder, sort tippet revhajer, og hvis du er heldig, kan du også se zebrahajer.

De 3 bedste dykkerspots ved Phi Phi er:

  • Phi Phi Shark Point
  • Maya Wall
  • Palong Wall

Oplev Phi Phi på vores Grupperejse til Thailand med dansk gruppe

Phi Phi longtail boats - klar til at dykke

4. Similan Øerne

I området omkring Similan øerne finder du ikoniske steder at besøge på din dykkerrejse til Thailand. Det tager nogle timer at komme ud til øerne fra fastlandet. Den mest populære måde at udforske området på er ved at tage ud på en live aboard. Der bor du ude på en dykkerbåd i flere dage, med masser af dyk inkluderet.

Det anbefales dog at have Advanced Open Water dykkercertifikat, da mange af de dykkersteder ved Similan øerne, har en dybde omkring 30 meter. Der er 9 øer i Similan Nationalpark, og de er ofte at finde på top 10 liste over de bedste dykkersteder i verden. I området finder man blandt andet djævlerokker, hvalhajer og skildpadder. Fra oktober til starten af maj, er det bedst at besøge området.

De 3 bedste dykkersider ved Similan nationalpark er:

  • West of Eden
  • Elephant head Rock
  • Koh Bon West
Dykning thailand - Similan island, Thailand

5. Koh Lipe

Koh Lipe ligger lige i hjertet af den ældste marinepark i Asien, nationalparken Tarutao Nationalpark.

Foruden de skønne koralrev, der omkranser Koh Lipe, er der over 30 ubeboet øer i nærheden og flere hundrede rev i nærheden. Omkring 25% af de tropiske fiskearter i verden er at finde her. Ved koralrevene, hvor der er lidt dybere, er det normalt at få et syn af hvalhajer og djævlerokker. På de steder, hvor der er lidt lavere vand, som er tættere på Koh Lipe, er der vildt smukke koraler og farverige fisk.

De 3 bedste dykkersider ved Koh Lipe er:

  • Eight Miles Rock
  • Stonehenge
  • Koh Pung.
Koh Lipe, Thailand - dykkerrejse

Tag afsted på dykkerrejse i Thailand og udforsk livet under vand

Hvis livet under vand har fanget dig, så kan vi fortælle dig, at det kun bliver endnu bedre når du prøver det selv. Der er masser af muligheder at vælge imellem og steder at udforske på din rundrejse i Asien.

Se vores Grupperejse til Asien med danske unge

Vil du vide mere om dykning?

Tag dit dykkercertifikat i Thailand

Fortæl os om din drømmerejse og få 100% uforpligtende hjælp af en personlig rejsekonsulent

Vi bestræber os på at du får et personligt svar inden for 24 timer!