Fakta om Vietnam
General information om Vietnam
- Sprog: Vietnamesisk
- Hovedstad: Hanoi
- Indbyggertal: 95,2 millioner
- Religion: Taoisme, buddhisme og romersk katolisme
- Valuta: Vietnamesisk dong

Klima
I det sydlige Vietnam er temperaturen omkring de 30 grader, da klimaet er tropisk. I det nordlige Vietnam er klimaet subtropisk, og her er køligere temperaturer om vinteren hvor det kan være nødvendigt med en trøje på din rundrejse i Vietnam. Der er regntid fra maj til oktober, og i denne periode kan den sydvestlige monsun forekomme.
Tidsforskel
Ved sommertid i Danmark er Vietnam 5 timer foran Danmark, og ved vintertid er de 6 timer foran.
Visumregler
Passet skal være gyldigt 6 måneder fra hjemrejsedatoen fra Vietnam. Visum kræves hvis opholdet er længere end 14 dage. Visum koster 25 USD, og der skal bruges et pasbillede til visum.
Vaccinationer
- Ved ophold under 4 uger: Stivkrampe/difteri, hepatitis A og malaria.
- Ved ophold under 6 måneder: stivkrampe/difteri, hepatitis A, malaria og hepatitis B.
- Ved ophold over 6 måneder: stivkrampe/difteri, hepatitis A, malaria, hepatitis B og tyfus.
Seværdigheder
Halong Bay
En af de skønheder du MÅ opleve på din rundrejse i Vietnam er Halong Bay. Halong Bay er på UNESCOs verdensarvsliste, og er kendt for de store kalkstensklipper, som dukker op i vandet. Det anbefales at opleve Halong Bay med en bådtur og evt. bruge to dage på dette for at få den fulde oplevelse.

Ho Chi Minh City
I centrum findes Dong Khoi distriktet, som er let at navigere rundt i. Her finder du HCMC museet, med en stor samling af kulturgenstande fra Vietnamkrigen. I Da Kao distriktet finder du den gamle bydel, som byder på fransk arkitektur. Independence Palace er bestemt også et besøg værd, og spillede en stor rolle i Vietnamkrigen, da Nordvietnams tanks stoppede foran paladset, og endegyldigt stoppede krigen.
Hvis du skal på grupperejse til Vietnam, kan det måske være uoverskueligt hvad i skal opleve. Vi står derfor klar med 10 seværdigheder i Vietnam, som vil gøre jeres rejse uforglemmelig.

My Son
Midt i jungledækkede bjergtoppe finder du My Son. My Son er et ødelagt tempel, som dateres helt tilbage til det 4. århundrede, og blev forladt i det 13. århundrede. Der er omkring 20 templer tilbage, alle bygget i mursten eller sandsten.

Sapa Countryside
Dette er den bedste trekking destination i hele Vietnam, og her er mulighed for at trekke i en dag eller vandre over længere tid. På vejen vil du passere små byer og opleve den betagende bjergudsigt, som hører til på en rundrejse i Vietnam.

Hanoi
Landets hovedstad er bestemt et besøg værd. Her er køligere end i det sydlige Vietnam, men byen pulserer af liv. Her har du mulighed for at gå på de gamle togskinner, se husene, arkitekturen og opleve, hvordan indbyggerne bor.
Brug for hjælp? - Klik her!
Nha Trang
Hvis du har behov for en dag på stranden, så har du muligheden for dette på den 6 kilometer lange strand. Stranden er populær om sommeren, hvor de lokale familier søger hertil.
Læs også en rejseberetning om Vietnam fra en af vores konsulenter og lær smarte tips ud fra erfaringer på en rundrejse i Vietnam.

Cu Chi Tunnels
Hvis du ikke lider af klaustrofobi, så er tunnelerne bestemt et besøg værd. Du har her muligheden for at komme ned i tunnelerne, men du skal være forberedt på at det er nødvendigt at kravle flere steder. Du kan komme ned i tunnelerne ved Ben Dinh Village eller Ben Duoc Village.

Mui Né
Den engang sovende fiskerby er blevet en populær destination for windsurfing, sailing and kitesurfing. Byen er endnu ikke så populær, hvilket betyder, at du ikke finder så mange turister her. I byen finder du også orange kalksten, som gør at strømmen, der løber forbi, bliver rød.

Spændende oplevelser venter i Vietnam
“The land of the Ascending dragon”, som Vietnam også er kendt som, giver dig helt unikke oplevelser, hvor du kommer tæt på lokalbefolkning og får en autentisk oplevelse. Med jungleklædte bjergtoppe og gamle arkitekturer står et historisk land klar til din næste rejse til Asien.