Roadtrip til New Zealand – Det her er godt at vide!

Når du skal rejse til New Zealand, stiller du sikkert dig selv spørgsmål som, “Hvor kan jeg købe en autocamper?”, “Skal jeg i det hele taget leje eller købe?”, Hvad er færdselsreglerne i New Zealand?”. Vi forstår din uvished og står her klar til at hjælpe dig.

I denne artikel får du tips og råd til at rejse i New Zealand med autocamper og deler vores viden og erfaringer med roadtrip i dette smukke land. Vi vil gerne klæde dig bedst muligt på, så du kan få den eminente rejse i New Zealand.

Oplev New Zealand på vores Grupperejse til New Zealand med andre danske unge!

Overskyet landevej igennem dal i bjergene

Skal du købe eller leje?

New Zealand er et af de smukkeste lande at tage på roadtrip i. Med 83.000 kilometer vej er det oplagt at gøre det i en autocamper.

Der er ikke noget konkret svar på, om du skal købe eller leje. Vi råder dog vores rejsende til at leje en autocamper, hvis de har planer om at være i New Zealand mindre end to måneder. Det gør vi, fordi det er nemmere at leje en autocamper. Du står ikke og skal bruge den første uge af ens eventyr på at finde den rigtige autocamper og du slipper for besværet med indregistrering, finde forsikring og at sælge den igen, når din rejse er slut.

Hvis du derimod rejser i New Zealand i omkring to måneder eller længere, kan du være heldig at spare penge på at købe en autocamper frem for at leje den. Du skal dog regne med at sætte et par uger af til at sælge den igen, så du ikke ender med at skulle sælge den til underpris, eller i værste fald ikke få nogle penge for den. Det er netop derfor at vi altid anbefaler at leje frem for at eje, når det gælder autocampere i New Zealand.

Hvor skal du leje din autocamper?

Det skal du igennem Trinus Rejser.

Vi har samarbejdspartnere i New Zealand, der udlejer autocampere.

Hvorfor skal du leje igennem Trinus Rejser?

  • Du er sikret den bedste pris
  • Du er sikret at du ikke bliver snydt
  • Vi hjælper 24/7 med at løse problemer eller lignende

Alle de autocampere, som vi hjælper med at udleje, kommer med den bedste forsikring, man kan få. Der er vejhjælp, som står klar 24/7, hvis der skulle opstå nogle problemer.

Derudover er alle autocampere, som er lejet igennem os, inkluderet med køkkenudstyr, så du ikke mangler gryder eller lignende til at lave din mad. Der er borde og stole, som kan foldes ud, så du ikke skal sidde i bilen og spise, eller være afhængige af, om der er bord og bænke til rådighed.

Hvilken form for autocamper skal du leje på dit roadtrip til New Zealand?

Ligesom at biler kommer i alle størrelser og varianter, gør autocampere det også. Det kan derfor være svært at vælge, hvilken størrelse eller variant du skal vælge. På den ene side er det altid rart med mere plads, på den anden side skal du gøre op med dig selv, om det er pengene værd, da en stor autocamper koster mere at leje. 

Hvis I er to der rejser sammen, har de mindre autocampere fint med plads, og er gode, da de kan parkere mange flere steder, end de større autocampere kan. Hvis I derimod har planer om at rejse flere sammen, skal I finde en autocamper, der er det større.

Det næste du skal overveje, når du skal leje autocamper, er om den skal være ”Self-contained” eller ej. Hvis den er self-contained har den toilet, håndvask, vandtank og spildevandstank. I New Zealand er der regler for, hvor du må parkere alt efter om din autocamper er udstyret med dette eller ej. Hvis din autocamper er self-contained, kan du parkere flere steder. Hvis man rejser i de såkaldte ”sleepervans” er det stor sandsynlighed for at den ikke er self-contained.

Der er også en række fordele ved at rejse med en autocamper, der ikke er self-contained:

  • Billigere at leje
  • Billigere i vejtold
  • Billigere færgebilletter
  • Det er nemmere at finde parkering, da den er mindre, end dem der er self-contained.

Tips og færdselsregler i New Zealand

  • I New Zealand skal du være opmærksom på, at folk kører i den venstre side af vejen. Det kan godt tage tid, før du vænner dig til at køre i den anden side af vejen.
  • På de fleste motorveje er fartgrænsen 100 km/t og inde for bygrænserne er de 50 km/t. Der er nogle steder, hvor du må køre lidt hurtigere, samt steder hvor du skal køre lidt langsommere. Hold derfor altid øje med skiltningen.
  • Det er ulovligt at bruge håndholdt telefon under kørsel i New Zealand.
  • Hvis du er under 20 år, er det ulovligt at køre bil, hvis du har drukket alkohol. Er du over 20 år, må du max have 50mg alkohol pr 100ml blod. Vi anbefaler at du ikke kører bil, når du har drukket.
  • Hold altid udkig efter om, der er dyr på vejene, især ved landområder!
  • Vejene kan i nogle områder være meget snoet, så husk at det altid tager lidt længere tid at komme frem til destinationen end planlagt.
  • Når du kører på de mindre veje, kan der forekomme mange mindre broer. De fleste af disse broer har kun én vejbane, så husk altid at orientere dig, så du ved, hvem der må køre først over.

Så er du klar til dit roadtrip eventyr i New Zealand

Nu hvor du er blevet lidt klogere på, hvordan du kan planlægge din roadtrip rejse, så vil du måske gerne høre lidt mere om New Zealand. Du vil måske også gerne have tips til din næste rejse.
Vi hjælper dig!
Vi giver dig masser af artikler, så du kan blive helt klar til din fantastiske rejse og vores rejsekonsulenter står altid klar til at rådgive dig.

Mere viden om New Zealand eller tips til din næste rejse?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fortæl os om din drømmerejse og få 100% uforpligtende hjælp af en personlig rejsekonsulent

Vi bestræber os på at du får et personligt svar inden for 24 timer!