Disse oplevelser i Thailand må du ikke misse!

En rund rejse i Asien bør selvfølgelig indeholde Thailand. Thailand er et land med stor personlighed og en enorm kultur. Det kan måske virke uoverskueligt at finde ud af, hvilke steder du skal tage hen, hvad du skal opleve og i det hele taget, hvor du skal begynde.

Vi vil gerne hjælpe dig på vej og giver dig her en liste over 10 forskellige oplevelser, vi anbefaler dig at gøre på din rejse til Thailand.

Oplev det smukke Thailand på vores Grupperejse til Thailand!

Brug for hjælp? - Klik her!

Se seværdighederne her

1. Bangkok

Thailands hovedstad i solnedgang

Der mange grunde til at besøge Thailands hovedstad. Du finder bl.a. imponerende, buddhistiske templer, fantastiske paladser, markeder med kæmpe udvalg af fødevarer og meget mere. Du kan bruge masser af timer på at slentre langs Khao San Road, hvor du finder alt fra friske fisk til merchandise.

For mere rolige omgivelser, kan du undslippe byens travlhed med en stille sejltur ad kanalerne, der løber ved byen, hvor du oplever de storslåede templer fra en longboat.

Udnyt også muligheden for at betragte det famøse thai palads i Bangkok, Thip Samai. Byen byder på masser af liv, aktiviteter, seværdigheder og oplevelser for enhver rejsende.

Vi har også samlet en liste med det du skal opleve, når du er i Bangkok, så du får den fulde oplevelse på din rejse til Asiens “Land of Smiles”. Det er en mere detaljeret version af oplevelser i Thailand – specifikt rettet mod hovedstaden.

2. Pai

Lille hippieby i Thailand

Stræber du efter total afslapning og fantastiske omgivelser, så bør du besøge Pai, der kendt som en hippie by i Thailands bjerge. Dette er det perfekte sted for at nyde en spabehandling, lade sig glide ned i en af de mange varmekilder eller få en traditionel thai massage af en af de talentfulde indbyggere.

Oplev også områdets specialitet, bananpandekager, mens du nyder et af de mange vandfald og den fantastiske udsigt over dalen.

3. Kanchanaburi

Festlig thailandsk by

I bjergene finder du også en lille by med et lidt køligere klima end i det centrale Thailand. I Kanchanaburi er der stemning for festligheder, da byen årligt afholder karneval. Til denne begivenhed bliver en kamp der fandt sted under 2. verdenskrig genskabt og til sidst på den festlige aften, bliver et storslået fyrværkeri oplyst på himlen. Dette er en af de oplevelser i Thailand du aldrig vil glemme!

I nærheden af Kanchanaburi ligger også Tiger Temple, hvor du har mulighed for at komme i tæt kontakt med en af de imponerende tigere. Er du til fest, farver og ivrig efter at se de store stribede katte, så er du kommet til det rette sted på din rejse til Asien.

4. Phuket

Strand på øen Phuket med solnedgang

Besøg Thailands største ø, der er en populær turistattraktion, hvor du kan opholde dig i flere dage. Du kan opleve Phukets helt eksklusive resorts og prøve dets luksuriøse kurbade.

Øen tilbyder også masser af sportslige aktiviteter og rummer mange fitnesscentre, der tilbyder kurser i kampsporten Muay Thai.

Er du mere til vandsport, bør du begive dig ud i kite-surfing, som er tilgængeligt i Phuket Chalong bugt. På Phuket kan du snildt få et par oplevelsesrige dage med både sport og luksuriøs behandling.

Er du interesseret i at dykke, tilbyder Thailand også eminente dykkerspots. Vi har udvalgt 5 steder du skal opleve dykning for at få den bedst mulige oplevelse på din Asien rundrejse.

5. Phanom Rung

Gamle antikke templer i Thailand

Der findes mange templer i Thailand, men skal du opleve et af de mest imponerende eksemplarer, skal du besøge Phanom Rung i provinsen Buriram. Dette hinduistiske tempel repræsenterer Shivas hellige Mount Kailash hjem.

Thailandsk Khmer arkitektur præger dette tempel og hele dette område, der er over tusind år gammelt. Du har mulighed for at slå lejr i området og give dig tid til at udforske dette ældgamle tempel og dets medfølgende rester og ruiner fra Khmerriget.

Dyk ned i Thailands historie og oplev en tid med unikke og detaljerede opførte bygninger og templer. En af de mest kulturelle oplevelser i Thailand man kan finde.

6. Khao Sok

Flod ved skov med bambustømmerflåde

I det sydlige Thailand kan du betræde en af verdens ældste regnskove i nationalparken Khao Sok. Oplev en helt uberørt natur med majestætiske omgivelser og fine hvide limsten, der lyser op i det grønne.

Gå på opdagelse i dette kæmpe naturareal, hvor der endda findes områder, der ikke er udforsket endnu, grundet de tætte bevoksninger der præger skoven.

I verden ældste regnskov findes også verdens største blomst med en blomsterkrone, der kan blive op til en meter, som du kan gå på opdagelse efter.

Oplev også diverse dyr og planter der findes her og indtag dette betagende syn af frisk urørt natur, som byder sig på din rundrejse i Asien.

Se også: Grupperejse til Asien

7. Grand Palace

Gyldent palads i Thailand

En af de mest besøgte seværdigheder / oplevelser i Thailand er det farverige og utroligt imponerende plads, The Grand Palace. Beliggende på bredden ved Chao Phraya floden i Bangkok, har dette fascinerede syn huset den thailandske kongefamilie i 150 år.

Paladset bruges dog ikke som royal bolig længere, men kun til ceremonielle begivenheder. Bygningen er utroligt detaljeret og er et helt unikt stykke håndværk, der viser de smukkeste sider af Thailand, som du afgjort må opleve med egne øjne.

8. Damnoen Saduak og Amphawa

Flydende madmarked

Et fænomen, der er meget populært blandt både indbyggerne i Thailand og turisterne, er de flydende markeder. Før i tiden blev disse markeder brugt som handelsvej for thaier, der fragtede vare hjem, hvor de handlede og byttede undervejs.

I dag kan man stadig fornemme den autentiske stemning omkring de mange flydende boder, som du sejler forbi. Damnoen Saduak er især populær blandt turister, hvilket dels kan skyldes at scener til James Bond filmen ”The man with the golden gun” er blevet filmet der.

Thailændernes egen favorit er derimod Amphawa. Uanset hvilket marked du vælger at besøge, er du garanteret et udvalg lige fra eksotiske frugter til souvenirs i massevis.

9. Chiang Mai

Tempel med have i Thailand

Befinder du dig i Nordthailand er du nødt til at besøge den imponerende by, Chiang Mai, der betyder ”den nye by”, men ironisk nok er mere end 700 år gammel. Her finder du over 100 forskellige templer, huse og andre bygningsværker.

Omgivet af natur, bjerge, floder og søer har denne by sin helt egen henrivende karisma. Den måske mest famøse oplevelse i byen er dog The Night Bazaar. Dette marked rummer en masse boder med alt du kan forestille dig.

Er du på udkig efter designertøj, smykker, gadgets eller lokale produkter, så kan du slå dig løs på dette marked der kører i døgndrift. Dog én af de oplevelser i Thailand hvor man lige skal læse mærket en ekstra gang – hvis du forstår.

10. Thai-Burma jernbanen

Dødens jernbane i Thailand

Denne jernbanestrækning på overvældende 415 km, blev bygget under 2. verdenskrig af krigsfanger, som en hurtig forsyningsrute. Grundet de mange dødsfald under konstruktionen af jernbane, har den fået navnet ”Dødens Jernbane”.

I dag benytter de lokale stadig strækningen og du kan få en tur over den tilhørende berømte bro over floden Kwai. Efter de mange dødsfald blev der opført en mindekirkegård, som du kan se på din vej, hvor to danskere også hviler.

Oplev et pragtigt landskab og hør historier og erindringer om en tid, der efterfølgende har sat sine spor i Thailand.

Smilenes land giver dig den fulde autentiske oplevelsesrejse

Du får spændende historier fra dette populære rejsemål og kommer tæt på hverdagslivet hos de lokale i Thailand. Landet byder på massevis af seværdigheder og attraktive destinationer på din rundrejse i Asien.

Vil du høre mere om oplevelser i Thailand?

Fakta om Thailand - Klik her!

Fortæl os om din drømmerejse og få 100% uforpligtende hjælp af en personlig rejsekonsulent

Vi bestræber os på at du får et personligt svar inden for 24 timer!