Oplevelser i New Zealand du ikke må gå glip af

Når du hører så meget om oplevelser i New Zealand og alle de aktiviteter, som du også gerne vil prøve, så kan det være svært at holde overblik og vide, hvor du skal starte. Hos Trinus Rejser er hjælpen er nær!

Du får her en top 10 liste over de oplevelser vi klart anbefaler dig at gøre dig på din grupperejse til New Zealand, eller din rejse på egen hånd. De mange bjerge, store skove og smukke vandfald er essensen af dette land.

Oplev dette magiske land på vores Grupperejse til New Zealand

Brug for hjælp? - Klik her!

Se seværdighederne her 

1. Tongariro National park

Ikke så langt fra New Zealands største sø Lake Taupo, ligger Tongariro Nationalpark. Tongariro er kendt for sine 3 aktive vulkaner, samt for at være et af de bedste steder i verden at vandre.

Tongariro alpine Crossing er den mest udbredte rute og ligger på top 10 over de bedste endags vandre ruter i verden. Turen er 19,4 kilometer og foregår i blandet terræn. På turen kan man opleve den skønne natur, vanvittige udsigter, samt de flotte søer der præger området.

Tongariro Nationalpark er den ældste nationalpark i New Zealand, den er på UNESCOs verdensarvsliste og afgjort noget du skal se på din oplevelsesrejse.

Hvis du vil klæde dig godt på til din rejse, har vi artiklen Fakta om New Zealand klar til dig.

Tongariro

2. Rotorua

Rotorua er et af de steder i verden med flest termiske områder. I byen finder du mange gejsere, kogende kilder og boblende mudderhuller, der bidrager til en lugt af svovl i hele byen. Flere steder rundt om i byen kommer der damp op af jorden. Rotorua er Maoriernes hovedstad, hvilket gør stedet perfekt, hvis man ønsker at lære mere omkring deres kultur. En et af de absolutte hotspots for oplevelser i New Zealand!

Tæt på finder man også Wai-O-Tapu, der byder på farverige, varme kilder og champagne pools. Du finder også Lady Knox, gejseren der kan skyde op til 20 meter op i luften.

3. Waitomo

Waitomo er kendt for sine underjordsgrotter, hvor det er muligt at se glødorme. Glødorme er orme der lyser op i mørket. Dette kan opleves ved at tage på en Black Water rafting tur.

Turen starter med at du rappeller ned i en af grotterne, derefter går turen så ind igennem grotten og undervejs kan man zipline inde i grotten. Du kan hoppe ned fra vandfald og flyde igennem grotten på en badering. Der er også ture, der tilbyder at man kan blive sejlet igennem grotten for at se glødorme.

Dette er en af de adventure oplevelser, som du absolut skal opleve, når du rejser i New Zealand.

Glowworms
Bungy jump

4. Queenstown

Queenstown er det sted i verden, du skal rejse til, hvis du er adrenalinsøgende. Stedet er perfekt, hvis du ønsker at prøve vilde bungyjump, swings eller skydiving. Lidt uden for Queenstown finder du Nevis Bungy Jump. Nevis Bungy Jump er med sine 134 meter det højeste bungy jumping i New Zealand. Det er også den tredje højeste bungy jump platform i verden.

Queenstown tilbyder også fantastiske skibakker om vinteren. Byen er derudover også hjemsted for den verdenskendte fergburger, hvor du er sikret en fantastisk burger.

5. Milford og doubtful sound

I Nationalparken Fiordland ligger Milford sound og Doubtful sound. FIordland nationalpark er den største ad sin slags i New Zealand. Milford sound er kendt for sin storslåede natur og en fjord, der går 15 kilometer ind i landet. Fjorden er omgivet af klipper, der rejser sig over 1000 meter over havets overflade.

I Milford sound kan du opleve pingviner, sæler og delfiner der boltrer sig i havet. I området omkring fjorden finder du den 50 kilometer lange Milford vandresti, som byder på både bjergpas og tempereret regnskov. En oplevelse i New Zealand du aldrig vil glemme.

Doubtful sound minder meget om MIlford sound, med frodige bjerge og smuk natur. Doubtful sound er dog mere isoleret og sværere at komme til, og derfor er der ikke lige så mange, der vælger at besøge stedet. Det er følelsen af at være et sted, der er uberørt, som fører folk dertil.

Fjord og kløft
Strand i Abel tasman

6. Abel Tasman national park

Nationalparken Abel Tasman er den mindste nationalpark i New Zealand, men det gør ikke spor, da det samtidig er den smukkeste. I Abel Tasman finder du den fantastiske coastal track, som er en vandrerute, der strækker sig 51 kilometer langs kysten. Turen tager typisk 3-5 dage, men du kan også vælge at gå et stykke af ruten, for at komme ud og opleve de smukke strande, der ligger langs ruten.

I Nationalparken er der også mulighed for at leje kajak, så du kan opleve stedet fra vandet. Hvis du er på rundrejse i New Zealand med autocamper, kan du overnatte i Abel Tasman.

Lyder det spændende? Tag på roadtrip med autocamper i New Zealand og oplev ægte frihed. 

7. Franz Josef Glacier

I Westland Tai Poutini National Park, er Franz Josef glacier beliggende og er en af de lettest tilgængelige gletsjere i verden. Dette er en af de oplevelser i New Zealand der byder på noget helt anderledes!

Oplev den fantastiske gletsjer via en guidet tur gennem gletsjerdalen og den nærliggende regnskov. På denne tur vil du få en masse indblik i, hvordan den enorme ismasse er dannet, og hvilken rolle den har haft på området. Hvis du vil helt op og gå på gletsjeren, kan du tage en helikoptertur. Her kommer du helt tæt på denne fantastiske skabning og kan virkelig se, hvor stor den er.

Gletsjer I New Zealand
Stort bjerg - Mount Cook

8. Mount Cook 

Besøg bjerget Mount Cook, der med sine 3.754 meter er det højeste bjerg i New Zealand. Rundt om bjerget er der flere mindre vandrestier, som du kan vandre på. I området ligger også Tasman glaciser, som er den længste gletsjer i New Zealand. Den er 27 kilometer lang. Denne gletsjer er ikke så tilgængelig som Franz Josef, hvilket gør, at den er mindre overrendt af turister.

Udover dette byder området på storslået natur, samt en masse udsigtspunkter, hvor du virkelig kan se den smukke udsigt og nyde synet af det enorme bjerg Mount Cook.

Du kan også vælge at gå den populære “The Hooker Valley Track”, som er en rute på 10 km, der tager mellem 2-4 timer at gennemføre. På ruten kommer du til at krydse hængebroen over Hooker River. Gå på den kendte Hooker Valley Boardwalk, samt Mueller søen og Mueller gletsjeren.

9. Huka Falls

Huka Falls er den mest besøgte naturlige attraktion i New Zealand. Vandfaldet, der kan høres, før det kan ses. Grunden til dette er, at der hvert sekund flyder 250.000 liter vand gennem den smalle kløft og falder 11 meter ned i Waikato River. Waitomo River, som normalt er 100 meter bred, bliver pludselig indsnævret til kun at være 15 meter bred, hvilket skaber et enormt pres.

Du kan opleve Huka Falls, både til fods, hvor du kan stå oppefra, og se hvordan det ser ud, eller du kan tage på en almindelig bådtur, hvor du kommer helt tæt på. Hvis du er til at sejle hurtigt gennem snævre kløfter, kan du prøve en jet båd, hvor du også kommer helt tæt på, men samtidigt også får en tur ned gennem Waitomo floden.

Vandfald Huka falls
Ø i Bay of Islands

10. Bay of Islands

Tre timer nord fra Auckland finder du den smukke Bay of Island. Med over 140 øer i den fantastiske bugt er denne destination fantastisk til at sejle i. I området kan du både opleve pingviner, delfiner og hvaler. Det er populært at leje en kajak og udforske området eller gå en af de mange storslåede vandreture.

Du kan også besøge den kendte stenformation “hole in a rock” eller udforske de subtropiske skove, hvor du kan se Kauri træer. I området finder man byerne Russell, Opua, Paihia og Kerikeri. Byerne er gode steder at logere sig, hvis du ønsker at udforske området.

Du kan ikke gå galt med en rejse til New Zealand

Dette land har simpelthen så meget at byde på, så vi forstår godt, hvis det er svært at vælge eller finde ud af, hvor du skal starte. Nu har du i hvert fald en idé om, hvad der venter dig i det eventyrlige New Zealand
og dets mange adventure oplevelser.

Vi hos Trinus Rejser står altid klar til at hjælpe dig med din rejse og giver dig flere artikler, der kan forberede dig til din, for alt i verden, fantastiske rejse.

Oplev det smukke New Zealand på vores Grupperejse til New Zealand med andre danske unge.

Vil du gerne vide mere om New Zealand?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fortæl os om din drømmerejse og få 100% uforpligtende hjælp af en personlig rejsekonsulent

Vi bestræber os på at du får et personligt svar inden for 24 timer!